874880727667052

Din persontype

Enneagrammet

Din særlige måde at møde verden

Jeg bruger Enneagrammet sammen med de fleste af mine klienter.

Enneagrammet i den moderne version er en persontypologi med ni grundlæggende typer i menneskets natur. Personlighedstyperne har en indbyrdes relation, og der er ikke en type, der er bedre eller fungerer bedre end en anden.

Enneagrammet beskriver menneskers forskellige strategier, når vi "møder livet". Mødet med andre bliver lettere, hvis vi forstår både vores egen og de andres foretrukne strategier. Og der er ikke rigtigt eller forkert - bare forskellighed.

Det enkelte menneske "relaterer" til en given type. Typen går i relation til to andre typer - det er dét, der illustreres med pile i de grafiske præsentationer (mod pilen: i en sund / god periode / med pilen: i en usund / svær periode).

Herudover er der en lang række nuancer og uddybninger i Enneagrammet. I første omgang er det tilstrækkeligt, at du forstår grundtypen og de to typer, du bevæger dig mod "på en god / dårlig dag".

De ni typer

Kropstyperne 8 - 9 - 1
Hjertetyperne 2 - 3 - 4
Hovedtyperne 5 - 6 - 7

TYPE 8 / UDFORDREREN

"Jeg skal ikke være afhængig..."

Stærk og handlekraftig - og kan fremstå dominerende og hård.

TYPE 2 / HJÆLPEREN

"Det, jeg har brug for, er ikke vigtigt.."

Kærlig og empatisk - og kan fremstå sukkersød og beregnende.

TYPE 5 / UNDERSØGEREN

"Lad mig få tid til at tænke over det..."

Indsigtsfuld og nysgerrig - og kan fremstå nørdet og belærende.

TYPE 9 / FREDSSKABEREN

"Jeg er ikke rigtigt vigtig..."

Hjælpsom og imødekommende - og kan fremstå konfliktsky og stædig.

TYPE 3 / UDRETTEREN

"Jeg er den bedste..."

Målrettet og arbejdsom - og kan fremstå konkurrerende og selvglad.

TYPE 6 / LOYALISTEN

"Man kan jo ikke lukke alle ind..."

Loyal og ansvarlig - og kan fremstå bekymret og overforsigtig.

TYPE 1 / REFORMATOREN

"Pligten styrer - jeg er nødt til…"

Pligtopfyldende og korrekt - og kan fremstå kritisk og nøjeregnende.

TYPE 4 / INDIVIDUALISTEN

"Jeg er ikke som de andre..."

Kreativ og romantisk - og kan fremstå dramatisk og mystisk.

TYPE 7 / ENTUSIASTEN

"Skal vi ikke finde på noget?"

Positiv og nytænkende - og kan fremstå overfladisk og flyvsk.

☘️ Det er dit liv Terapi ☘️