874880727667052

Du behøver ikke at tage det personligt

04-02-2026

Men du kan godt.

❤️

Mange af mine klienter oplever igen og igen at blive ramt af nøjagtigt det samme.

Ofte starter de med at mene, at det handler om de andre.

Når din partner - din ven(inde) - din chef eller kollega gør eller siger noget, som rammer dig, så kan det selvfølgelig være, at de har til hensigt at gøre dig ondt eller såre dig. Du kan vælge at tage det personligt. Og så forsvarer du dig sikkert - indadtil ved at lukke dig om dig selv - eller udadtil ved at "skyde fra dig".

Din partner /ven(inde) / chef / kollega trigger dig. Utilsigtet og uden at ville det rammer de punkter i dig, som sårer dig eller bringer det værste frem i dig: Mistro, usikkerhed, jalousi, irritation, reduceret selvværd, forvirring eller….?

Du kan vælge at tage det personligt: "Det er også ham / hende, der bringer …… frem i mig eller som gør mig ……"

Men oftest behøver du ikke tage det personligt. Du kan lære at lade være med at trigge på det, som din partner / ven(inde) / chef / kollega gør eller siger.

Er det nemt?

Det kan jeg ikke love dig. Tværtimod. Personlig udvikling koster tid og arbejde. Mine klienter siger, det er arbejdet værd.

På den anden side kan du også bare vælge at lade dig trigge. At tage det personligt.

☘️ Det er dit liv ☘️

Psykoterapi kan hjælpe dig til at blive venner med dig selv. Og med din partner / ven(inde) / chef / kollega.

Psykoterapi er egentlig en slags mental fitness. Nærværende samtale med dig. Om dig. Og om lige præcis dét, som du gerne vil kaste lys på.

Terapi kan være gaven til dig selv. Måske den bedste gave, du nogen sinde har givet dig selv.

Trygt og hyggeligt lokale i hjertet af Ballerup. Eller online. Også parterapi.

☘️ Det er dit liv ☘️